
Dronning Mary deler privat billede af familiens hunde: Fik knipset et frækt øjeblik

Der er ingen tvivl om, at kongefamiliens hunde har en helt særlig plads i deres hjerter.
De to hunde, Grace og Coco, der er af racen border collie, er en tæt del af familiens hverdag - og det indebærer også lange gåture, hvor hundene bliver luftet.
Dronning Mary har netop været ude og lufte og Grace og Coco, der er mor og datter. På gåturen fik dronning Mary øje på nogle skønne julefarver i naturen.
Dronning Mary tog derfor et pletskud af hundene foran de flotte farver.

- Julefarver i naturen. 📸 H.M. Dronningen, skriver kongehuset i et opslag på Instagram, hvor hun deler billedet af hundene.
Men midt i fotograferingen fik dronning Mary knipset et frækt øjeblik af Coco, der valgte at række sin tunge ud på billedet.
Selvom Coco rækker tunge blev resultatet dog stadig bedårende.
Kongefamilien fik Grace, der sidder bagerst på billedet, i 2017, og i 2021 fik Grace så hvalpe - og her fik hun Coco, som fik lov til at blive i kongefamilien.