16. jun. 2025
Af Majken Munk

Dronning Mary er med i nyt tv-program – men der dukker også andre kongelige op

Dronning Mary
Dronning Mary
Foto: Hanne Juul
Dronning Mary er én af hovedpersonerne i et nyt tv-program, der snart har premiere. Hun får følgeskab af andre kongelige medlemmer.

Der er snart premiere på et program, der blandt andet handler om vores dronning Mary.

Bliv opdateret med vores nyhedsbrev

For hun er en af hovedpersonerne i programmet ”Royal ved et tilfælde”.

Det fremgår af DR’s programoversigt.

”Royal ved et tilfælde” dykker nemlig ned, hvordan fire helt almindelige personer endte med at blive kongelig.

"Der var engang en fitnesstræner, en studerende, en enlig mor og en tasmanier. Fire helt almindelige unge mennesker, der levede helt almindelige liv. Men ét øjeblik ændrede alt: de blev forelsket i en kongelig," skriver DR i omtalen.

Den skarpe læser kan nok regne sig frem til, hvem de ovenstående titler referer til.

For dronning Mary er ikke den eneste kongelige hovedperson i programmet.

Der bliver også dykket ned i svenske prins Daniel, der er gift med kronprinsesse Victoria, norske kronprinsesse Mette-Marit, der er gift med kronprins Haakon, og britiske prinsesse Kate, der er gift med prins William.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-06-16/DR-0859024.jpg
Foto: GettyImages/ DR

”Royal ved et tilfælde” er en amerikansk serie i tre afsnit, som foruden at fortælle de fire kongeliges historie, også forsøger at finde svar på spørgsmålet om, hvorvidt ”et borgerligt frisk pust” er en trussel mod monarkiet.

Programmet kan ses på DR TV torsdag den 19. juni fra morgenstunden.

Der er premiere på første afsnit på DR1 samme torsdag klokken 21.25.

Mere om: