18. aug. 2024
Af Karina Didriksen

Dronning Mary har fanget kong Frederik på kamera: Står bag roret med vind i håret

Dronning Mary og kong Frederik.
Dronning Mary og kong Frederik.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Kong Frederik og dronning Mary er netop steget ombord på kongeskibet, der skal sejle dem til Bornholm, hvor sommertogtet starter.

Mandag indleder kong Frederik og dronning Mary deres sommertogt i Danmark med Kongeskibet Dannebrog.

Turen starter på Bornholm, og i den anledning har kongehuset netop delt en hilsen fra kongeparret på Instagram.

- Vi ankom for kort tid siden til Kongeskibet Dannebrog fra søsiden efter den smukkeste sejltur nordfra, lyder det fra kongeparret i opslaget, der fortsætter:

- Om lidt sætter vi sammen med Kongeskibets besætning kurs mod Bornholm, hvor vi i morgen indleder vores sommertogt. Vi glæder os!

Sammen med teksten følger en skøn video, hvor man kan se en veloplagt kong Frederik bag roret på båden.

Man ser en storsmilende konge sejle hen til kongeskibet og gå ombord med raske skridt.

Det fremgår af kongehusets Instagram-opslag, at det er dronning Mary, som har filmet videoen, der kan ses herunder.

Det travle program indledes den 19. august, hvor kongeparret besøger Bornholm.

Dagen efter går turen til Ærø, hvorefter Frederik og Mary sejler til Assens den 21. august.

Sommertogtet afsluttes den 22. august i Vejle.

Mere om: