Dronning Mary har haft fint besøg i privaten: Se, hvem der dukkede op
Det har været en stor dag for dronning Mary, som tidligere i dag modtog en særlig gæst hjemme i privaten.
Dronningen fik nemlig fint besøg af Ukraines førstedame Olena Volodymyrivna Zelenska i Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg mandag den 15. april. Det oplyser Kongehuset.
Den 46-årige førstedame er gift med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.
Olena Volodymyrivna Zelenska er i Danmark i forbindelse med regeringens Ukraine Investeringsforum, der mandag fandt sted i Industriens Hus.
Her var det Ukraines førstedame, der stod for åbningstalen.
Ukraine Investeringsforum har til formål at samle danske virksomheder, der har interesse i at bidrage til genopbygningen af Ukraine.
Under besøget hos dronning Mary var førstedamen ledsaget af statsminister Mette Frederiksens ægtemand, Bo Tengberg.
Kongehuset har delt en række billeder fra besøget i opslaget herunder.