
Dronning Mary i florlet festkjole med trompetærmer: Se billederne
Kongehuset har offentliggjort flere billeder fra dronning Marys hemmeligholdte og derfor overraskende Nigeriabesøg i denne uge.
Dronning Mary er protektor for FN's Befolkningsfond UNFPA og det er især i denne rolle, hun har gjort en forskel under besøget, hvor hun har sat fokus på arbejdet for sikre fødsler og bekæmpelse af den høje mødredødelighed.
Som afslutning på besøget var dronning Mary været til en fornem middag i Lagos, der ifølge kongehuset "(...) samlede nogle af Nigerias mest markante profiler inden for kunst, kultur og iværksætteri. Aftenen bød på samtaler om kreativt samarbejde og kontinentets potentiale og markerede afslutningen på det officielle besøg i Nigeria".
Her var dronning Mary ifølge UFO No More iført en ny kjole fra det New York-baserede modehus Mikael Aghal.
Kjolen i empiresnit med blondekant på forstykke, i taljen og på de lange trompetærmer har et skørt med et væld af plisseringer i tyndt chiffon, der giver en nærmest svævende effekt.
Se flere billeder i galleriet øverst i artiklen.

