
Dronning Mary i helt nyt look: Lynskifte før velkomstceremoni

Onsdag eftermiddag ankom dronning Mary og kong Frederik til Litauen, hvor de i dag og i morgen er på statsbesøg.
Forinden har de tilbragt to dage i Estland.

Da kongeparret ankom med fly og blev modtaget ved lufthavnen, var dronningen stadig iført samme outfit som hun forlod Estland i. Men mon ikke kongeparret har været et hurtigt smut forbi deres hotel for at skifte outfit, før dagens programpunkter begyndte med en velkomstceremoni ved præsidentpaladset i Vilnius?
Dronning Mary fremviste i hvert fald et ganske andet look end ved lufthavnen. Hun var nu iført et nyt sæt fra det britiske modehus Erdem.
Sættet består af en midnatsblå figursyet blazer med blomstersyninger og et matchende pencil-nederdel. Hun toppede looket med lange støvler og hårbøjle i sort.

Sådan så dronning Mary ud tidligere onsdag:
