Annonce
5. nov. 2025
Af Marianne Singer

Dronning Mary kom med frisk bemærkning ved ankomst: Fik fotografen til at grine

Dronning Mary ved ankomsten.
Video: Marianne Singer
Annonce
Ni-årige Saxo stod klar med en kæmpe stor flot buket til dronning Mary, da hun onsdag ankom til FN-byen i København.

Dronning Mary blev modtaget på sød vis af ni-årige Saxo, da hun onsdag morgen ankom til åbningsceremonien af One Health-konferencen i FN-byen i København.

Saxo stod klar med en større blomsterbuket end man normalt ser på kongelige opgaver, og dronningen bemærkede det da også med et smil og en frisk bemærkning, efter hun havde modtaget buketten, der er fra Bering House of Flowers.

Annonce

Se videoen af dronning Mary ved den søde modtagelse øverst i artiklen

BILLED-BLADET i julegave

Efter at have lagt den flotte og farverige blomsterbuket i receptionen indtil afgang, fortsatte hun ind til konferencen, der finder sted henover to dage i forbindelse med det danske EU-formandskab.

Konferencen samler næsten 200 eksperter og repræsentanter fra de 27 EU-lande for at blive klogere på One Health, der sætter fokus på sammenhængen mellem "dyresundhed, human sundhed og miljø".

Annonce

Det gælder blandt andet såkaldte zoonoser som COVID-19, der smitter mellem dyr og mennesker, samt antimikrobiel resistens, der alene i EU koster omkring 35.000 mennesker livet om året.

Mere om: