Annonce
3. nov. 2025
Af Julie Lund Rosenfeldt Isen

Dronning Mary mødtes med gode venner i Egypten: Har nær relation til prinsesse Josephine

Dronning Mary og prinsesse Josephine
Dronning Mary og prinsesse Josephine
Foto: Kongehuset © og Hanne Juul
Annonce
Kongeparrets nære venner var også med ved fornem museumsåbning i Egypten.

Det vrimlede med kongelige, statshoveder og andre fine gæster ved åbningen af Grand Egyptian Museum.

Abonnement på BILLED-BLADET

Blandt de royale gæster var blandt andet Spaniens kong Felipe, Jordans dronning Rania og Belgiens kong Philippe – og så selvfølgelig Danmarks dronning Mary.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-11-03/dsc08241_.jpg
Dronning Mary deltog ved åbningen af Grand Egyptian Museum i Kairo.
Foto: Kongehuset ©

Også nogle af kong Frederik og dronning Marys nære venner var til stede på den festlige aften – nemlig prins Charles og prinsesse Camilla de Bourbon des Deux-Siciles.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-11-03/20180526_HJP7913.jpg
Prins Charles og prinsesse Camilla de Bourbon des Deux-Siciles var med, da daværende kronprins Frederiks 50-års fødselsdag blev fejret i 2018.
Foto: Hanne Juul

prinsesse Camillas Instagram har hun delt både billeder og videoer fra den storslåede aften – ligesom hun i en story også delte et billede af sig selv og manden i selskab med dronning Mary.

Nær relation til Josephine og Christian

Kongeparret har i en lang årrække haft et tæt forhold til prinseparret.

Faktisk så nære venner, at prins Charles de Bourbon des Deux-Siciles var blandt fadderne, da prinsesse Josephine blev døbt.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-11-03/BB-774241-%281%29.jpg
Prins Charles de Bourbon des Deux-Siciles stod fadder til prinsesse Josephine. Her ses familien ved ankomsten til Holmens Kirke, da prinsesse Josephine og prins Vincent blev døbt i 2011.
Foto: Lars H. Laursen

Også kronprins Christian er tæt på familien og er nære venner med prinseparrets datter prinsesse Maria Chiara, som han blandt andet har været til Formel 1-grandprix i Monaco sammen med.

Annonce

Prins Charles og prinsesse Camilla de Bourbon des Deux-Siciles’ familie er en gren af det spanske kongehus, som regerede dele af det sydlige Italien fra 1734-1861.

Familien har stadig titler, selv om der ikke længere er et kongedømme.

Mere om: