19. mar. 2024
Af Sofie Nymand

Dronning Mary og kong Frederik bød indenfor til middag: Det skete lige inden, de satte sig til bords

Kong Frederik og dronning Mary
Kong Frederik og dronning Mary
Foto: Kongehuset
Der udspillede sig en særlig seance i et af palæets rum.

Mandag aften bød dronning Mary og kong Frederik indenfor til Statsrådsmiddag, hvor landets ministre, Statsrådssekretær Barbara Bertelsen og enkelte fra hoffet var inviteret.

Middagen blev holdt hjemme hos kongeparret selv i Frederik VIII’s Palæ. Og tirsdag har kongehuset delt en række billeder, hvor man kan få et lille glimt af, hvordan aftenen forløb – også hvad der skete lige inden, værtsparret og deres gæster satte sig til bords.

For inden der blev serveret i Taffelsalen, udspillede der sig nemlig en særlig seance i et af palæets andre rum, hvor kong Frederik og dronning Mary for første gang bød velkommen til Statsrådsmiddag.

”Inden kongeparret og gæsterne gik til bords i Taffelsalen, bød Deres Majestæter regeringen og statsrådssekretæren velkommen i Audiensgemakket,” skriver kongehuset til billederne på deres sociale medier.

Se billederne nederst i artiklen.

Kongehuset tilstræber, at der afholdes Statsrådsmiddag i hver valgperiode. Den seneste blev afholdt i 2021. Det er første gang, at det er kong Frederik og dronning Mary, der afholder middagen, efter de i januar overtog som regentpar.

Udover regeringen og kong Frederik er også kronprins Christian medlem af Statsrådet. Han deltog dog ikke i middagen.

Kongeparret afholdt Statsrådsmiddag 2024

Læs mere om: