
Dronning Mary og kong Frederik får en travl dag: Det skal de nå inden Kongeparrets Priser

Fredag den 27. oktober får kong Frederik og dronning Mary noget af en festlig dag.
Kongeparret har nemlig allerede lagt planer både dag og aften.
Det er officielt, at "Kongeparrets Priser" bliver afholdt om aftenen på Musik- og teaterhuset Værket i Randers, men nu ser det ud til, at kongeparret vælger at udnytte jyllandsturen så meget som muligt.
Det er nemlig lige blevet meldt ud, at kong Frederik og dronning Mary besøger sundheds- og skulpturakse i Randers om dagen den 27. oktober 2025 - altså timerne op til, at "Kongeparrets Priser" skal optages.
Et travlt program
Frederik og Mary vil ankomme til Randers Sundhedscenter klokken 12:15, hvor de vil blive modtaget af borgmester Torben Hansen
Herefter vil de gå en runde, hvor de blandt andet vil opleve en akse af skulpturer, men også få mulighed for at deltage i forskellige aktiviteter i huset.
Udover kunst, så vil de også komme forbi et stort klimabassin, som både håndterer noget af middelaldermidtbyens regnvand og øger biodiversiteten.

Kong Frederik har tidligere besøgt Randers Sundhedscenter, for han var faktisk med til at indvie det i 2012.

Efter besøget går turen så til Musik- og teaterhuset Værket, hvor kongeparret vil uddele priser inden for kultur og socialt arbejde.
Prisuddelingen finder dermed sted den 27. oktober, hvorefter den vil blive sendt på DR1 og DRTV den 1. november.
Kongeparrets Priser udspringer af en bryllupsgave fra Bikubenfonden til det daværende kronprinspar i 2004.
