
Dronning Mary tager privat pletskud af hunden, men flere undrer sig over noget i baggrunden

Et smukt, hvidt vinterlandskab har i januar spredt glæde hos mange danskere.
Det gælder også for dronning Mary, som har været ude i sneen med sine hunde.
Mandag den 12. januar delte kongehuset et nyt billede, som dronning Mary selv har taget.
Her kunne man se den ene af kongeparrets to border collier, Coco, sidde i sneen og posere for kameraet.
- Brrrr… en kold og flot morgen, lød teksten til billedet på Instagram.
Mor i baggrunden
Billedet af kong Frederik og dronning Marys hund Coco har dog fået flere til at undre sig.
I kommentarfeltet er der nemlig flere følgere, som stiller et bestemt spørgsmål – er det kongeparrets anden hund, Grace, som man kan se i baggrunden?

Og ja, det ser ganske rigtigt ud til, at det netop er Cocos mor, Grace, som løber frit rundt i baggrunden i det snedækkede landskab.
Grace fik hvalpe i 2021, og én af hvalpene beholdt Mary og Frederik selv, nemlig Coco, som altså er i front på kongehusets nye billede.
