Dronning Marys elegante frakkekjole: Bar den til særlig fest i England
For første gang som kongepar deltog kong Frederik og dronning Mary sammen med deres fire børn og flere andre kongelige familiemedlemmer i festgudstjeneste i Aarhus den 21. januar.
Festgudstjenesten i Aarhus Domkirke blev holdt i anledning af tronskiftet, der fandt sted den 14. januar, hvor kronprins Frederik blev udråbt som Danmarks konge.
Til festgudstjenesten i Aarhus Domkirke bar dronning Mary en lilla frakkekjole, som den skarpe seer vil kunne genkende.
Dronning Mary har nemlig båret netop denne frakkekjole før – og endda til et arrangement, som minder en smule om det, vi har set i Danmark.
Hun bar nemlig denne lilla kreation af Søren Le Schmidt til kong Charles og dronning Camillas kroning i Storbritannien den 6. maj sidste år.
Se billederne af Mary til kong Charles' kroning i linket herunder.
Frakkekjolen er i uldcrepe-georgette med sjalskrave, som bliver bundet i taljen.
Dronning Mary bar også et sjal af tyk cashmere-uld, som med garanti varmede godt i det kolde vejr.
Ifølge modebloggen Royal Fashion Police er dronning Marys læderclutch i navy fra Quidam Bags, mens hendes navy-farvede pumps er fra Jimmy Choo.
Dronning Marys lilla hat er fra Jane Taylor London.