
Dronning Marys gudbarn flytter til Australien: Det skal han lave

Det må varme dronning Marys hjerte - til januar rejser baron Holger Reedtz-Thott, 19, som hun stod gudmor til ved hans dåb i 2006, til Australien.

Det fortæller hans stolte mor, dronningens veninde baronesse Helle Reedtz-Thott fra Gavnø Slot, til BILLED-BLADET.
- Holger har været i militæret på Bornholm og skal til januar rejse til Australien i tre måneder, hvor han kommer til at arbejde på kvæg- og fårefarme. Det er et eventyr, som han ser rigtig meget frem til, og jeg glæder mig på hans vegne, lyder det fra baronessen.
Holger Reedtz-Thott begyndte i august som værnepligtig i flåden på Bornholm, og nu venter nye spændende udfordringer ham.

Dronning Mary kan måske komme med gode råd og tips til sin gudsøn, i det hun er vokset op på den australske ø Tasmanien og senere arbejdede i Melbourne og Sydney.