Annonce
27. dec. 2025
Af Julie Lund Rosenfeldt Isen

Dronning Marys stil er blevet mere vovet: Ekspert peger især på disse looks fra 2025

Se alle dronning Marys looks fra 2025 i galleriet her.
Annonce
Royal ekspert peger på, at dronning Mary har truffet flere modige stilvalg i året, der er gået.

2025 har endnu en gang været fuld af modepletskud fra dronning Mary.

🎁 Op til 20% rabat på BILLED-BLADET

Vi har både set hende i store gallakjoler, smarte friluftslooks og moderigtige hverdagslooks – altid valgt med sikker sans for royal stil.

BILLED-BLADETs royale ekspert har kigget nærmere på dronningens stil i 2025 – og særligt én ting springer i øjnene på hende, nemlig at dronning Mary har været modig i år!

- Jeg synes, hun har været mere vovet og modig med sin stil i år. Det kan jeg godt lide! Jeg synes, hun viser, at ”ja, jeg er blevet dronning, men jeg har altså også lov til stadigvæk at være en ung dronning, som godt må markere sig med en spændende stil”. For det behøver jo ikke at være så kedeligt, siger BILLED-BLADETs royale ekspert Marianne Singer.

Modige stilvalg

Den royale ekspert peger på, at dronningen blandt andet har båret flere looks med transparente detaljer:

Annonce

- Hun bar for eksempel en virkelig lækker, transparent skjorte, da hun deltog ved DTU Årsfest. Jeg synes, den er så flot! Virkelig wow, men alligevel helt enkel.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-12-11/20250502_2GO4819.ARW-2-%281%29.jpg
Den smarte skjorte, som dronningen bar ved DTU Årsfest, er fra Zimmermann.
Foto: Gregers Overvad

Et andet modigt stilvalg tog dronning Mary, da kongeparret afholdt aftenselskab for kunst og kultur:

- Her bar dronning Mary en fuldstændig forrygende og "over the top"-glitrende glamourkjole fra Jenny Packham. Også et rimeligt vovet og modigt valg af dronningen, der tiltrak sig alles blikke, siger Marianne Singer og fortsætter:

Annonce

- Hun bar også et vildt jakkesæt, da hun deltog i åbningen af udstillingen "Bharti Kher - Mythologies" på Thorvaldsens Museum – og en stor, rød blomst til Det Nationale Sorgcenters 25-års jubilæum, som virkelig var en ”pang-detalje”. Der skal altså mod til at bære så opsigtsvækkende looks!

https://imgix.billedbladet.dk/2025-12-11/20250228_HAN9650-%281%29.jpg
Til kongeparrets aftenselskab for kunst og kultur bar dronningen en forrygende kjole fra Jenny Packham.
Foto: Hanne Juul
https://imgix.billedbladet.dk/2025-12-11/20250822_LHL3029.jpg
På Thorvaldsens Museum bar dronning Mary et mønstret jakkesæt fra The Fold.
Foto: Lars H. Laursen
https://imgix.billedbladet.dk/2025-12-11/_HAN0902-%281%29.jpg
Dronning Mary bar et jakkesæt fra Max Mara med en stor, rød blomst på, da hun deltog ved Det Nationale Sorgcenters 25-års jubilæum.
Foto: Hanne Juul

Altid velklædt

BILLED-BLADETs royale ekspert er fuld af beundring over de modige stilvalg, som dronning Mary igen og igen har truffet i 2025:

Annonce

- Det er outfits og detaljer, som gør, at man ikke kan tage blikket fra hende! Man bliver draget hen imod hende!

Marianne Singer peger også på, at dronningen er god til at klæde sig efter sine omgivelser og aldrig træder ved siden af i forhold til anledningen.

- Hun mestrer også det mere traditionelle og formelle og er altid klædt, så det passer perfekt til lejligheden. Igen i 2025 har dronning Mary også vist, at hun er god til at genbruge sit tøj på nye måder, så selv looks, der har hængt i hendes klædeskab i mange år, fremstår friske og moderne, siger den royale ekspert.

Annonce

Se vores store galleri med alle de looks, som dronning Mary har båret i 2025, øverst i artiklen. Lige fra dronningens fortryllende gallalooks til hendes stilsikre hverdagsgarderobe.

Mere om: