
Dukker ikke op: Har takket nej til nytårskur med kong Frederik og dronning Mary

Tirsdag løber Store Nytårskur af stablen.
Det gør den på Christiansborg Slot, hvor kong Frederik og dronning Mary tager imod gæster fra nær og fjern.
Og der er en grund til, at den bliver kaldt ”Store nytårskur”. Gæstelisten er lang, og den tæller alt fra grever til Storkorsriddere og tidligere statsminister til brancheorganisationer.
Der er dog nogle, som har meldt afbud på forhånd.
Brancheorganisationen Danske Medier har valgt at takke nej til at deltage i nytårskuren.
Det fortalte adm. direktør Dicle Duran Nielsen til MediaWatch tilbage i september. Her lød begrundelsen, at Danske Medier arbejder med uafhængighed, armslængde og neutralitets som kerneværdier, og deltagelse i nytårskuren vil signalere en tæt tilknytning til ”magtens institutioner”.
Danske medier er ikke de eneste fra mediebranchen, som kan deltage i nytårskuren. Også TV 2 og Danmarks Radio har kongeparret valgt at invitere til kur.
