23. apr. 2019
Af Ulrik Ulriksen

Dybt berørt kronprins Frederik: Vi tænker på de efterladte

Kronprins Frederik
Kronprins Frederik
Foto: Hanne Juul / Billed-Bladet
Det var en ganske berørt kronprins Frederik, der i forbindelse med en officiel opgave tirsdag eftermiddag kom med en kommentar til det terrorangreb, som søndag kostede tre danske børn livet i Sri Lanka.

Kronprins Frederik blev modtaget af et større pressekorps ved ankomsten tirsdag eftermiddag til en officiel opgave på dansk Teknisk Universitet i Lyngby. Ved ankomsten kom en dybt berørt kronprins Frederik med en kort kommentar til søndagens forfærdelige terrorangreb i Sri Lanka.

Et angreb som kostede flere end 300 mennesker livet. Blandt ofrene var tre børn af Bestseller-koncernens frontfigur Anders Holch Povlsen og hans hustru Anne.

En frygtelig tragedie

- Det er en ganske, ganske frygtelig tragedie, og vi bør alle tænke… og vi tænker på de efterladte, sagde kronprinsen til et spørgsmål fra Ekstra Bladets udsendte.

Læs mere om: