29. sep. 2022
Af Stine Schou

Efter dronning Margrethes beslutning: Det var ikke det, prins Joachim blev præsenteret for i maj

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/20190506_mho4891_0.jpg
Foto: Martin Høien
Prins Joachim fortæller, at han blev forelagt en anden plan om sine børns titler end den, Kongehuset meldte ud i går.

Kongehuset overraskede i går med meddelelsen om dronning Margrethes beslutning; hendes fire børnebørn på prins Joachims side skal fra 1. januar 2023 ikke længere skal have titler af prinser og prinsesse.

Kongehusets kommunikationschef, Lene Balleby, har forklaret til B.T., at prins Joachim har været informeret om planerne siden 5. maj.

Men det er ikke en forklaring, som prins Joachim kan genkende. Det fortæller han til Ekstra Bladet.

- I maj fik jeg forelagt en plan, som i det store og hele gik på, at når børnene hver især fylder 25, så ville det ske. Athena fylder 11 til januar. Jeg fik fem dages varsel på det her, fortæller en tydeligt mærket prins Joachim, da han taler med Ekstra Bladet i Paris.

B.T. er ligesom Ekstra Bladet også taget til Paris. Og her uddyber prins Joachim, at han ikke ved, hvorfor beslutningen blev fremskyndet.

- Det ved jeg simpelthen ikke. Jeg bad mig oprindeligt om betænkningstid og komme med mine tilbagemeldinger. Det ville man så også tage til efterretning, siger han altså til B.T. torsdag formiddag.

GALLERI: Prins Joachim med sine unger (Foto: Aller Media)

Læs mere om: