Efter lang løbedag: Kronprinsfamilien genforenet på Amalienborg
Kronprins Frederik afsluttede sin Royal Run-dag ved at løbe en 10 km i København/Frederiksberg sammen med sine sønner, prins Christian og prins Vincent.
Målstregen var placeret på Amalienborg Slotsplads, og her stod kronprinsesse Mary klar til at tage imod de løbende prinser sammen med prinsesse Isabella og prinsesse Josephine.
Kronprins Frederik, prins Christian og prins Vincent blev alle tre heppet i mål og overdynget med klapsalver og kærligheden af familien, der var tydeligt stolte af hinanden.
Alle medlemmer af kronprinsfamilien havde i løbet af dagen været ude at løbe på forskellige ruter over hele Danmark, men mandag aften var familien altså samlet igen på Amalienborg.
Da prinserne kom i mål, gik familien kortvarigt indenfor på slottet, men de kom hurtigt ud igen, hvor de stillede sig op tæt ved målstregen og uddelte high fives til løberne.
Se alle de dejlige familiebilleder af kronprinsfamilien i galleriet øverst i artiklen her.