Fredag, 10. februar 2023 — af Marianne Singer

Efter melding om operation: Kun kronprinsesse Mary er nævnt

Kronprinsesse Mary
Kronprinsesse Mary. 
Foto: Martin Høien
Torsdag offentliggjorde kongehuset den kongelige kalender for de næste 14 dage. Her er der kun sat navn på en af de kongelige opgaver.

Onsdag udsendte kongehuset en pressemeddelelse om, at dronningen den 22. februar skal gennemgå en større rygoperation.

Det betyder, ifølge kongehuset, at en række officielle programpunkter i den nærmeste fremtid vil blive udsat, aflyst eller varetaget af andre medlemmer af den kongelige familie.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Ingen ændringer

Efter at kongehuset torsdag udsendte den kongelige kalender med officielle opgaver for de næste 14 dage kan man se, at der endnu ikke er blevet udsat eller aflyst nogle opgaver, som dronningen står for.

Så alt kører indtil videre, som det hele tiden har været planlagt.

Hvorvidt det er kronprins Frederik, der tager over ved den offentlige audiens mandag den 20. februar og dagen efter ved Statsrådet på Christiansborg Slot må vise sig. 

Den eneste, der er nævnt i den kongelige kalender er kronprinsesse Mary, der den 20. februar traditionen tro forestår uddelingen af Uddannelses- og Forskningsministeriets EliteForsk-priser i Skuespilhuset i København.

Seneste nyt

Relaterede artikler

Udvalgt til dig

Fra forsiden