6. feb. 2023
Af Marianne Singer

Efter overraskelsesbesøg: Kronprinsesse Mary får kærlig opbakning fra kendt veninde

Kronprinsesse Mary
Kronprinsesse Mary.
Foto: Martin Høien
En af kronprinsesse Marys nærmeste veninder viste opbakning i forbindelse med et overraskelsesbesøg med Mary Fonden i Glostrup i fredags.

Der var kærlig opbakning til kronprinsesse Mary fra hendes mangeårige nære australske veninde Amber Petty på Mary Fondens nyeste Instagram-opslag i kommentarsporet.

Amber Petty i 2013.
Amber Petty i 2013.
Foto: Hanne Juul

Kronprinsesse Mary var i fredags på et ikke offentligt annonceret besøg hos sundhedsplejerskerne i Glostrup Kommune, der deltager i Mary Fondens nye projekt, hvor sundhedsplejersker skal være med til at opspore vold, når de besøger familier i barnets første leveår.

Mødtes i Australien

Amber Petty, der er tidligere radiovært, forfatter og nu aktiv i den spirituelle verden, var i den forbindelse blandt de første til at like opslaget om Glostrup-besøget og postede samtidig en sød hjerte-emoji i kommentarsporet.

Selvom de bor i hver deres ende af verdenen, holder de to veninder stadig en tæt kontakt.

Sidste år mødtes de således hele to gange, mens kronprinsessen var på besøg i Australien, først i marts i Melbourne og et par måneder senere, i december, i Sydney.

Klart budskab

Under besøget i Glostrup havde kronprinsesse Mary et stærkt og klart budskab til sundhedsplejerskerne.

"Som sundhedsplejersker har I en unik adgang til familier, og med jeres hjælp vil færre børn vokse op i familier med partnervold.", sagde hun blandt andet.

Glostrup og fire andre kommuner er med i projekt Sammen uden vold – Småbørnsforældre, som Mary Fonden har igangsat sammen med Ole Kirk’s Fond og Dialog mod Vold.

Vigtig sag


Besøget i Glostrup var den sidste indledende undervisningsdag, og sundhedsplejerskerne er nu klar til at screene for partnervold, når de skal på besøg hos nybagte forældre.

Et vigtigt projekt, for som Mary Fonden oplyser, så viser både danske og internationale studier, at risikoen for at partnervold eskalerer eller opstår stiger under graviditet og især efter, der er kommet et barn til verden.

Læs mere om: