
Efter prins Joachims ærlige melding om Danmark: Denne kommentar går igen

Det er efterhånden nogle år siden, prins Joachim, prinsesse Marie og de yngste børn grev Henrik og komtesse Athena rejste ud af Danmark for at bo i udlandet.
Først fulgte nogle gode år i Paris og senere gik turen til Washington, hvor prins Joachim til daglig arbejder som forsvarsindustriattaché ved den danske ambassade.
I et nyt interview med TV 2 sætter prins Joachim, der fylder 56 år lørdag, ord på familiens overvejelser om, hvorvidt de skal blive boende i udlandet.
Og her melder prins Joachim ærligt ud, at de gerne vil vende tilbage til en dagligdag i Danmark.
Prinsen udelukker dog samtidig ikke, at familien kan blive boende i udlandet.
At dømme efter kommentarsporet på BILLED-BLADETs facebookside i kølvandet på nyheden om prins Joachims udmelding, er der et krav, der går igen.
Og det er at få den populære prins og hans familie tilbage til Danmark:
"Det kan ikke gå hurtigt nok med at få ham hjem til Danmark," "Han er så sympatisk og meget vidende - kom hjem kom hjem til Danmark," "En pragtfuld Prins af Danmark og klart han skal hjem til Danmark," er bare nogle af kommentarerne.
"Skynd jer at komme hjem til DK, Danmark savner jer," er der også en, der skriver, mens en anden bruger nævner børnene:
"Håber de kommer hjem igen og børnene vil trives i det danske".
Få kommentarer stiller spørgsmålstegn ved, om der mon er arbejde nok til prins Joachim og prinsesse Marie i Danmark, mens en skriver kort og kontant: "Kombardo".
Prins Joachims kontrakt med ambassaden løber foreløbigt frem til sommeren 2026, men der er mulighed for forlængelse.



