7. aug. 2022
Af Marianne Singer

Efter skoleskift: Det her skal prins Christian vænne sig til

Prins Christian. 
Prins Christian.
Foto: Franne Voigt for Kongehuset
Prins Christian skal til at vænne sig til igen at bo hjemme hos sin familie efter at have boet i Næstved på Herlufsholm Skole i et år.

Kongehuset har søndag eftermiddag udsendt en pressemeddelelse, hvori de oplyser, at prins Christian, 16, efter feriens afslutning begynder i 2.g på Ordrup Gymnasium i Gentofte og prinsesse Isabella, 15, skal være elev i 9. klasse på Ingrid Jespersens Gymnasieskole på Østerbro i København.

Dermed skal prins Christian til at vænne sig til igen at bo hjemme hos sine forældre og yngre søskende på fuld tid.

Et givende ophold

Prins Christian begyndte i august sidste år på Herlufsholm Skole i Næstved, hvor han flyttede ind i kostafdelingen og virkede til at trives rigtig godt.

Det er således uden tvivl et givende og lærerigt ophold, der har gjort ham endnu mere selvstændig og givet ham nye kammerater, han kan se tilbage på og tage med sig, når han starter et nyt kapitel.

Trådt i karakter

I mellemtiden har mange også kunnet opleve, hvordan især prins Christians yngste søskende, prins Vincent og prinsesse Josephine på 11 år, har udviklet sig det sidste års tid.

Således fik de hurtigt en en mere fremtrædende placering ved officielle begivenheder og trådte mere i karakter på hver deres måde, som du kan læse om her:

Sammentømret familie

Nu hvor prins Christian og prinsesse Isabella alligevel ikke skal flytte hjemmefra til Næstved får kronprins Frederik og kronprinsesse Mary fuldt hus med teenagere igen.

Og Isabella, Vincent og Josephine kan glæde sig til igen at have en hverdag med deres storebror, prins Christian, som senest til Royal Run viste, hvor omsorgsfuld han er overfor sine søskende.

Kronprinsfamilien bor normalt i Kancellihuset i sommerperioden og i Frederik den 8. Palæ i vinterperioden.

Læs mere om: