28. mar. 2024
Af Ulrik Ulriksen

Efter stor omvæltning: Prinsesse Marie fremhæves for noget helt specielt i USA

Prinsesse Marie
Prinsesse Marie
Foto: Hanne Juul
Der er sket meget for prinsesse Marie det seneste års tid, der blandt andet har budt på en flytning fra Frankrig til USA med familien.

Prinsesse Marie og prins Joachim har haft et meget travlt års tid, der blandt andet har budt på en flytning fra Paris i Frankrig til Washington D.C. i USA på grund af prinsens nye job som Forsvarsindustriattaché.

I en ny årsrapport om 2023 fra kongehuset nævnes prinsesse Marie, og flere af prinsessens aktiviteter fremhæves.

I den royale årsrapport kan man blandt andet læse følgende:

”Prinsesse Marie var i det forgangne år optaget af at fremme dansk kunst og kultur i Frankrig samtidig med, at Prinsessen deltog i arrangementer i Danmark og Norden med fokus på en række af Prinsessens mærkesager inden for blandt andet madspildsbekæmpelse, autisme og bekæmpelse af hiv og aids.”

Prinsesse Marie mødte danske forskere i Washington D.C.

Og så fremhæves prinsesse Marie for en helt særlig begivenhed i USA:

”Efter flytningen til Washington D.C. deltog Prinsessen i november i verdens største konference for hjerneforskning, som fandt sted i den amerikanske hovedstad. Her var Dansk NeuroforskningsCenter på Aarhus Universitetshospital repræsenteret, og Hendes Kongelige Højhed besøgte blandt andet forskningscentrets stand på konferencen og mødte to unge danske forskere fra centret.”

Læs mere om: