Efter veloverstået løb: Kronprinsesse Mary sejlede afsted med børn fra julemærkehjem
Igen i år var det en veloplagt kronprinsesse Mary, der deltog i den helt store løbefest Royal Run.
Dagen begyndte for kronprinsesse Mary med en One Mile i Nyborg, hvorefter hun kørte til Nykøbing Falster for at gå 5 km.
De 5 km gik kronprinsesse Mary med række foreninger fra lokalområdet, heriblandt Jump4Fun, Fars Legestue og Skælskør Julemærkehjem.
Sidstnævnte forening fik mulighed for lidt ekstratid med kronprinsessen, eftersom de drog ud på en lille sejltur.
Kronprinsesse Mary og en række børn fra julemærkehjemmet i Skælskør sejlede ud på kutteren Guldborgsund, hvor de blev forsynet med vand og frugt efter gåturen.
Kronprinsesse Mary har selv delt et billede på kongehusets Instagram fra båden, hvor hun skriver:
- Tak til alle for den fantastiske stemning i Nykøbing Falster.
Se billedet herunder.