9. nov. 2022
Af Malan Joensen

Ekspert om prins Joachims fremtid: Dette har han ikke udelukket

Prinsesse Marie og prins Joachim.
Prinsesse Marie og prins Joachim.
Arkivfoto: Hanne Juul
Prins Joachim har meldt ud, at han og familien forlader bopæl og job i Frankrig til sommer.

Det var lidt af en bombe, prins Joachim lod sprænge, da han fortalte BILLED-BLADETs hofreporter Marianne Singer, at han og prinsesse Marie har besluttet sig for at flytte fra Frankrig til sommer, når prinsens kontrakt med den danske ambassade i Paris udløber.

Prins Joachim lod til at være meget glad for og forventningsfuld omkring sin beslutning, men han kunne dog endnu ikke løfte sløret for en helt konkret plan, da flere detaljer stadig skal falde på plads.

Marianne Singer forklarer her, hvad fremtiden for prins Joachim og prinsesse Marie i hendes optik kan byde på:

- Sådan som jeg forstod prinsen, har han ikke udelukket muligheden for at flytte tilbage til Danmark. Joachim og Marie har stadig deres bolig i Klampenborg, der pt. er udlejet, som de burde kunne vende tilbage til.

Ifølge hofreporteren kan det også være, prins Joachim har mest lyst til at blive i udlandet og forfølge sine militære karrieremuligheder dér:

- Prinsen har en stor viden med sig nu, der medfører, at han ikke vil få vanskeligt ved at lande et nyt militært topjob. Man kan tydeligt mærke, hvor meget erfaring arbejdet på ambassaden har givet ham, så han er godt rustet til at tage det næste skridt i sin karriere.

Det lader ifølge Marianne Singer til, at prins Joachim gerne vil blive inden for det militære område, som han løbende har specialiseret sig i og for alvor har fokuseret på siden 2019, hvor han blev optaget på den prestigefulde École Militaire i Paris.

- Det ser ud til, prins Joachim har haft stor succes i jobbet og kan se tilbage på at have gjort et godt stykke arbejde for Danmark i udlandet, siger Marianne Singer.

Læs mere om: