
Ekspert vurderer: Så stor betydning har det svenske kongepar på Frederik og Mary

Kong Frederik så ud til at være i afsindigt godt humør tirsdag, da han var med til at markere Øresundsbrons 25-års jubilæum.
Det gør han sammen med dronning Mary, men også dronning Silvia og kong Carl Gustaf, som repræsenterer den svenske side.
Sammen har de både været et smut i Sverige og i Danmark, hvor der hvert sted har været en gave, optræden eller andet.
Især smutturen til Malmø gav Frederik et smil på læben, og det skyldes nok især de mennesker, som han var sammen med.
På alle billeder ser det nemlig ud til, at det danske og svenske kongepar har det særdeles godt med hinanden og opfører sig venskabelige og uformelt indbyrdes, fortæller BILLED-BLADETs kongehusekspert, Marianne Singer.
- Det er tydeligt, at de to kongepar har en positiv virkning på hinanden. De får hinanden til at slappe af og give lidt slip på hinanden, forklarer hun.
Ved en helt særlig episode kunne kong Frederik heller ikke holde smilet tilbage trods sin udfordring.
I løbet af dagen afslørede kong Frederik og kong Carl Gustaf to kikkerter i Malmø, og her lavede den svenske konge en joke med Frederik.
Kikkerterne er egentlig lavet til, at borgere kan kigge over sundet til nabolandet, men Carl Gustaf lavede en joke allerede inden var taget i brug.
Han havde nemlig vendt sin kikkert mod Frederik, og det fik alle til at grine. Frederik prøvede at vende sin kikkert mod Carl Gustaf, men det kunne han ikke finde ud af, og så grinede alle endnu mere.

- Carl Gustaf var i den grad i hopla, og det gode humør smittede af på de andre kongelige. Det er tydeligt, at han også får kong Frederik til at slappe mere af, fortæller BILLED-BLADETs kongehusekspert.
Du kan læse meget mere om den store fejring herunder:

