Elektrisk stemning til landskamp: Prinsesse Isabella og prins Vincent i Parken
Prinsesse Isabella og prins Vincent er vilde med det danske herrelandshold i fodbold, og de royale fans er mødt op i Parken her til aften for at heppe på træner Kasper Hjulmands spillere.
Isabella og Vincent hepper på Danmark
Vincent og Isabella ankom til Parken hver for sig i selskab med jævnaldrende venner.
Prins Vincent kom først, og han så ud til at være klar til at heppe på landsholdet i alle 90 minutter af Nations League-kampen mod Østrig.
Kort før kampstart dukkede prinsesse Isabella så op i selskab med en veninde.
Er vilde med at komme i Parken
Både Vincent og Isabella har på det seneste været flittige gæster i Parken, når landsholdet anført af Kasper Schmeichel, Simon Kjær, Pierre-Emilie Højbjerg og Christian Eriksen har spillet kamp.
Og i aften gælder det altså matchen mod Østrig, som Danmark for nylig slog 2-1 i Wien.