27. aug. 2025
Af Majken Munk

Én gæst skilte sig ud fra mængden på kongeparrets gæsteliste: Augusta fik vild fødselsdagsgave

Kong Frederik og dronning Mary samt fødselaren Augusta
Kong Frederik og dronning Mary samt fødselaren Augusta
Foto: Hanne Juul
Der var en helt særlig gæst, der skilte sig ud fra mængden, da kong Frederik og dronning Mary havde inviteret Læsø-borgere på Afternoon Tea.

Onsdagen har kong Frederik og dronning Mary spenderet på Læsø i forbindelse med sommertogtet, som de i disse dage nyder.

Kongelige begivenheder og kendisnyt - direkte i din indbakke!

Dagen har været fuld af spændende oplevelser, og kongeparret sluttede besøget af med at modtage gæster ombord på Kongeskibet Dannebrog.

For kong Frederik og dronning Mary er onsdag eftermiddag værter for Afternoon Tea på Dannebrog.

Der er omtrent 60 gæster inviteret til teselskabet.

Gæstelisten, som Kongehuset har offentliggjort, afslører, at det stort set er øens spidser, der er inviteret.

Men der er alligevel et par gæster, der stikker ud.

Én helt særlig én er unge Augusta Rosenqvist Døssing.

Hun står på gæstelisten anført som ”Fødselar på Læsø den 27. august”.

Augusta Rosenqvist Døssing er nemlig blevet inviteret med til kongeparret teselskab, fordi hun netop i dag har fødselsdag.

BILLED-BLADET har fået oplyst, at Augusta samt de to øvrige fødselarer, som også er inviteret med til Afternoon Tea, er blevet udvalgt af Læsø Kommune til at skulle være med til selskabet.

Det må da siges at være noget af en fødselsdagsgave for unge Augusta. Nok en fødselsdagsgave hun sent glemmer.

Augusta fik endda lov til at invitere en ledsager med, og hun har Maiken Rosenqvist med.

fødselaren Augusta på Læsø
Fødselaren Augusta med Maiken Rosenqvist
Foto: Hanne Juul

Mere om: