11. maj. 2025
Af Lærke Valentin

En gave fra forældrene: Prinsesse Thyras farverige sommerfuglestel solgt for svimlende beløb

Prinsesse Elisabeth
På billedet ses prinsesse Elisabeth, selvom prinsesse Thyra omtales i overskriften. Prinsesse Elisabeth nævnes længere ned i artiklen.
Arkivfoto: Hanne Juul
Stellet er gået i arv i flere generationer af den kongelige familie. Nu er det blevet solgt for et højt beløb.

En vild gave er gået i arv i flere generationer i den kongelige familie i Danmark.

Der er tale om et overdådigt og farverigt porcelænsstel, der i sin tid blev givet som gave fra kronprins Frederik (senere Frederik 8.) og kronprinsesse Lovisa til deres datter, prinsesse Thyra.

Spar op til 50 % på BILLED-BLADET

Efter prinsessens død gik stellet i arv til hendes nevø, arveprins Knud, og derefter gik det videre til hans datter, prinsesse Elisabeth. Før sin død i 2018 overdrog prinsesse Elisabeth det historiske stel til en privat ejer i Danmark, hvor det har befundet sig frem til i dag.

Nu har stellet dog skiftet hænder, da det netop er blevet solgt på en auktion hos auktionshuset Bruun Rasmussen.

Stellet består blandt andet af over 100 tallerkener i forskellige størrelser, fade i alle former og størrelser, sovsekander og alt, hvad man kunne tænke sig til et stort selskab.

Stellet er kendt som “The Butterfly Service” og er dekoreret med farvestrålende sommerfugle, blomster, bær og gulddetaljer. Flere af delene har også prinsesse Thyras spejlvendte monogram indrammet.

Men nu har en ny ejer altså erhvervet sig det fine stel til en pris på 120.000 kroner.

Det er Jim Lyngvild, som er den heldige nye ejer. Det skriver han i et opslag på Facebook.

Stellet skal nu pryde Jim Lyngvilds eventyrlige slot, Drakonheart.

Stellets pris var egentlig estimeret til mellem 60.000 - 80.000, men der må have været priskrig om det royale stel.

Du kan se stellet HER.

Mere om: