Tirsdag, 28. juni 2022 — af Lene Skriver Bak

Endelig kan turen gennemføres: Frederik og Mary rejser i prins Henriks fodspor

Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary.
Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary.
Arkivfoto: Hanne Juul
Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary kan endelig gennemføre et længe ventet erhvervsfremstød i Vietnam.

Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary rejser ud til prins Henriks barndomsland.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Kronprinsens far tilbragte nemlig sine første år i Hanoi i det, der dengang hed Fransk Indokina.

Kronprinsparret får senere på året mulighed for at genbesøge nogle af de steder, der betød meget for prins Henrik og som han selv havde lejlighed til at vise dem, da parret sammen med dronning Margrethe og prinsgemalen besøgte Vietnam i 2009.

Kronprinsesse Mary, prins Henrik, kronprins Frederik og dronning Margrethe i Vietnam i 2009.
Arkivfoto: Hanne Juul

Kronprinsparret skal nemlig på erhvervsfremstød i Vietnam 1.-2. november.

Besøget, der skal markere 50-året for de diplomatiske forbindelser mellem Danmark og Vietnam, skulle have fundet sted i 2021, hvor jubilæet var, men som så meget andet måtte det udsættes på grund af coronapandemien.

Udenrigsministeriet oplyser, at vindenergi og vindeffektivitet vil være i fokus på det danske erhvervsfremstød.

Seneste nyt

Relaterede artikler

Udvalgt til dig

Fra forsiden