26. aug. 2025
Af Sofie Nymand

Endelig! Kongehuset afslører, at det sker for første gang

Dronning Mary og kong Frederik
Dronning Mary og kong Frederik
Foto: René Schütze
Sommertogtets andendag bød på ”en første”. Og under kongeparrets ankomst kunne man spotte en ny detalje.

Det var et anderledes syn, der mødte kong Frederik og dronning Mary, da de tirsdag ankom til Hanstholm Havn.

Kongelige begivenheder og kendisnyt - direkte i din indbakke!

I øjeblikket rejser kongeparret rundt i landet på sommertogt, og de bliver fulgt af gardehusarregimentets hesteeskadron, der eskorterer dem til lands.

Det gjorde kong Frederik og dronning Mary også sidste år, hvor gardehusarregimentet var med, da kongeparret besøgte Assens. Men her sprang det i øjnene, at det ikke var kong Frederiks monogram, der prydede de uniformerede ryttere, men derimod den foregående monarks, hans mor dronning Margrethe. Det var derfor et stort ”M”, der kunne ses på de røde og blå uniformer. Men det er der rettet op på nu.

Kongehuset kan nemlig afsløre, at sabeltasker, sadeldækkene, kepier og paukedækkene er blevet ”opdateret”. Og for første gang kunne kong Frederik tirsdag se sit eget monogram pryde gardehusarerne, da han og dronning Mary kørte i karet fra havnen i Hanstholm til Det Gamle Rådhus.

”I år bar eskortens ceremonielle udrustning for første gang Hans Majestæt Kongens monogram,” skriver kongehuset.

Kong Frederik og dronning Mary på sommertogt til Thisted Kommune, tirsdag den 26. august 2025. Kongeparrets sommertogt ombord på kongeskibet Dannebrog.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Siden tronskiftet i januar 2024 har kongehuset været i fuld gang med at ændre monogrammerne på blandt andet skilderhuse og ordener – og det er tilsyneladende en omfattende affære. Derfor havde de ikke nået at ændre gardehusarregimentets uniformer til sidste års sommertogt – det har de dog nu.

Mere om: