24. jun. 2025
Af Catja Klarskov

Er det favoritterne? Prinsesse Benedikte vælger dem igen og igen

Prinsesse Benedikte. 
Prinsesse Benedikte.
Foto: Hanne Juul.
Måske valget vil overraske dig, men prinsesse Benedikte vælger denne sko igen og igen.

De er ikke prangende, men til gengæld er de både klassiske og elegante!

Måske netop dét er grunden til, at prinsesse Benedikte ved flere lejligheder er set iført en ganske særlig sko, og hvem ved, måske det er en af prinsessens personlige favoritter?

Da prinsesse Benedikte tirsdag eftermiddag ankom til koncert på Kulturhuset Fredensborg Gl. Bio, for at overvære en koncert med elever fra musikskolen i Bad Berleburg, var hun iført et par elegante beige sko med sort snude, som man også tidligere har set prinsessen i.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-06-24/prinsesse-bendikte-igen-1.jpg
Prinsesse Benedikte ses her til koncerten med musikelever fra Bad Berleburg. Her ses hun iført de elegante pumps.
Foto: Hanne Juul.

Meget tyder på, at prinsesse Benedikte er vild med en ganske særlig farvekombination, når hun trækker i netop disse pumps.

Se vores abonnement på BILLED-BLADET

Dronning Margrethe, dronning Anne-Marie og prinsesse Benedikte var nemlig sidste sommer samlet på Graasten Slot, og da de tre søstre vinkede fra stentrappen foran det sønderjyske slot, bar prinsessen selvsamme sko.

Også her var prinsesse Benedikte klædt i et turkist sæt, ligesom det var tilfældet ved koncerten i Fredensborg.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-06-24/sostre.jpg
Dronning Anne-marie, prinsesse Benedikte og dronning Margrethe på trappen foran Graasten Slot. Her ses prinsesse Benedikte iført samme sko.
Foto: Claus Fisker.

Om skoene er en personlig favorit i al almindelighed, eller blot en god farvekombination, når prinsessen er i humør til turkis, må dog stå hen i det uvisse.

Mere om: