25. okt. 2025
Af Sofie Nymand

Er kronjuvelerne nogensinde forsøgt stjålet? Svaret falder prompte

Dronning Mary bar smaragd-sættet fra kronjuvelerne under nytårstaflet 2025.
Dronning Mary bar smaragd-sættet fra kronjuvelerne under nytårstaflet 2025. Det er kun den siddende dronning, som bærer kronjuvelerne.
Foto: Hanne Juul
Annonce
Efter Louvre-kuppet, hvor de franske kronjuveler er blevet stjålet, rejses spørgsmålet om, hvorvidt nogen har forsøgt at stjæle de danske. Dette spørgsmål får museumsdirektør ved Den Kongelige Samling, Thomas C. Thulstrup.

Det kom som et chok, da det verdenskendte museum i Paris, Musée du Louvre, søndag blev udsat for røveri.

Fire gerningsmænd stjal smykker, som bliver omtalt som ’de franske kronjuveler’, og det er endnu uvist, hvorvidt det nogensinde lykkes at få de uvurderlige genstande retur.

Gerningsmændene er endnu på fri fod. Og der er desværre risiko for, at smykkerne bliver skilt ad, og det derfor er umuligt at spore dem. En historisk kulturskat kan derfor være gået tabt.

Få kongelige begivenheder og kendisnyt - direkte i din indbakke!

Det uventede Louvre-kup leder tankerne hen på vores egen nationalskat: kronjuvelerne. De befinder sig heldigvis trygt og godt i Skatkammeret under Rosenborg Slot – når altså ikke dronning Mary tager dem i brug.

Annonce

Fakta

Kronjuvelerne

  • Kronjuvelerne består af fire store smykkesæt, eller garniturer som de også kaldes: et smaragdsæt, et brillantsæt, et perle-rubinsæt og et rosenstenssæt.
  • De fire smykkesæt består alle af halskæder, ørenringe og brocher. Og smykkerne kan skilles ad, så de enkelte dele kan kombineres på forskellige måder.
  • Smaragdsættet er det eneste, som oprindeligt består af et diadem. Men i 2024 ændrede dronning Mary rosenstensættet og omformede en del af det til et diadem.
  • Kronjuvelerne tilhører Kronen, det vil sige monarken og dennes dronning, og står til rådighed for den siddende dronning.
  • Kronjuvelernes historie går tilbage til dronning Sophie Magdalene, som var gift med Christian 6. I sit testamente fra 1746 bestemte hun, at hendes smykker ikke skulle overgå til én bestemt person, men altid være til rådighed for landets siddende dronning.

Kilde: Det danske kongehus

Men har det altid forholdt sig sådan? Eller har der også været en reel trussel mod de danske kronjuveler?

Dette spørgsmål får museumsdirektør ved Den Kongelige Samling, Thomas C. Thulstrup, da BILLED-BLADET kontakter ham efter Louvre-kuppet. Men han lader det forblive uvist.

OPGAVE: Dronning Margrethe deltager i fejringen af 25-året for Bjørn Nørgaards gobeliner STED: Christiansborg slotJOURNALIST: Ulrik UlriksenFOTOGRAF: © Hanne Juul/ Aller Foto & VideoDATO: 202504029
Museumsdirektør ved Den Kongelige Samling, Thomas C. Thulstrup, ses her med dronning Margrethe.
Foto: Hanne Juul

Er kronjuvelerne nogensinde forsøgt stjålet?

– Det kan jeg ikke udtale mig om, lyder det prompte fra museumsdirektøren.

Annonce

Thomas C. Thulstrup forsikrer dog, at sikkerheden er i top.

– Her på Den Kongelige Samling og på Rosenborg Slot har vi et kontinuerligt fokus på at optimere sikkerheden. Det har vi haft før tyveriet på Louvre, og det har vi efter, siger Thomas C. Thulstrup, som af gode grunde ikke ønsker at gå i dybden med, hvad det præcist indebærer.

Mere om: