24. apr. 2022
Af af Ulrik Ulriksen

Er netop taget af sted: Kronprinsesse Mary på vigtig mission langt væk

Kronprinsesse Mary
Kronprinsesse Mary
Foto: Hanne Juul
Kronprinsesse Mary har travlt i denne tid. På lørdag skal prinsesse Isabella konfirmeres, og i ugen op til konfirmationen er Mary på arbejde langt væk hjemmefra.

For kronprinsesse Mary er der meget stor travlhed i denne uge.

Prinsesse Isabella skal på lørdag konfirmeres i Fredensborg Slotskirke, og derfor er der naturligvis meget, det skal forberedes.

Men i ugen op til konfirmationen er kronprinsesse Mary på arbejdsrejse langt væk fra Danmark.

Kronprinsessen er netop taget af sted fra København og har sat kursen mod Bangladesh.

Kronprinsesse Mary på vigtigt besøg

Kronprinsesse Mary har et stramt program i Bangladesh de næste par dage, hvor der sættes fokus på danskstøttede hjælpeprojekter samt på grøn omstilling.

Bangladesh er et af de mest klimaudsatte lande i verden, og sammen med udviklingsminister Flemming Møller Mortensen vil kronprinsesse Mary få et indtryk af de konsekvenser, som klimaforandringer har for sårbare lokalsamfund.

BILLED-BLADET er med og dækker kronprinsesse Marys arbejdsrejse.

Følg med her på Danmarks royale website.

Læs mere om: