Et klart svar: Derfor rakte kronprins Frederik straks fingeren i vejret
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.
- Hvor mange af jer så Tour de France i sommer? blev der spurgt ud i salen oppe fra scenen i som noget af det første, lige efter kronprins Frederik var ankommet til Dansk Erhvervs Årsdag, der fandt sted i Øksnehallen i København.
Og selvfølgelig rakte kronprins Frederik straks og med et bredt smil fingeren i vejret.
For hvis der er en, der har været engageret i sommeren Tour de France, er det kronprinsen.
Se den herlige video af en begejstret kronprins Frederik blandt publikum i Øksnehallen i toppen af artiklen
Charmerede alle
Kronprins Frederik stod under årets Tour de France, der startede ud i Danmark, i spidsen som en stærk og fornem frontfigur, der fra start var dybt involveret.
Undervejs overraskede han blandt andet cykelholdet Quick-Step, der havde flere danske cykelryttere med i løbet, sørgede for festlig stemning, da årets Tour de France-ryttere blev præsenteret på plænen i Tivoli og charmerede danskerne i tv-programmet "Rolf & Ritter på Tour", hvor han sammen med de to Tour de France-kommentatorer Rolf Sørensen og Dennis Ritter prøvekører første etape i København.
En stor fornøjelse
Kort efter var det da også netop Dennis Ritter, der trådte op på scenen og roste kronprinsens indsats som cykelrytter.
Derefter interviewede Dennis Ritter den seje Tour de France-rytter Michael Mørkøv oppe på scenen til alles fornøjelse.
Uddelte pris
Efterfølgende overrakte kronprins Frederik Dansk Erhverv-prisen til vindmøllefabrikanten Vestas for deres "Køreplan for Cirkularitet".
Vestas har sat et mål om at producere vindmøller uden ressourcespild i 2040 og fik således prisen for at udvise grøn handlekraft og på den måde understøtter den grønne omstilling.
Med prisen følger 100.000 kroner.