28. jan. 2024
Af Catja Klarskov

Et nervepirrende nederlag: Dronning Mary deler privat billede fra håndboldfinalen

Dronning Mary. 
Dronning Mary.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Kongehuset har netop delt dronning Marys private billede fra håndboldfinalen, hvor hun ligeledes sætter ord på det nervepirrende nederlag.

Dronning Mary var at finde på lægterne, da Danmark mødte Frankrig ved aftenens EM-brag, der blev spillet i Lanxess Arena i Köln.

Det var en nervepirrende håndboldfinale, hvor Danmark lige til det sidste havde en god chance for at tage guldet med hjem på dansk jord.

Dansk sejr stod desværre ikke skrevet i stjernerne denne søndag aften, hvor det i stedet blev til fransk sejr med to mål i forlænget spilletid.

Under hele håndboldkampen var der dog royal hep at finde på lægterne, hvor dronning Mary overværede kampen sammen med den tyske forbundspræsident, Frank-Walter Steinmeier.

epa11111229 Danish Queen Mary (C) reacts in the stands during the EHF Men's EURO 2024 final handball match between France and Denmark in Cologne, Germany, 28 January 2024. EPA/CHRISTOPHER NEUNDORF
Dronning Mary overværede EM-håndboldfinalen, der blev spillet mellem Danmark og Frankrig.
Foto: Christopher Neundorf/EPA/Ritzau Scanpix

På Instagram deler Kongehuset nu dronningens private billede fra kampen, hvor dronning Mary ligeledes sender en række opmuntrende ord i de danske håndboldherrers retning.

Dronning Mary havde efter kampen rig mulighed for at vise sin trøst og støtte til det danske herrelandshold.

Efter nederlaget deltog dronningen nemlig ved medaljeceremonien, hvor hun overrakte de danske spillere deres sølvmedalje.

Læs mere om: