15. feb. 2022
Af Ulrik Ulriksen

Familiehygge i de vildeste omgivelser: Her nyder Mary og Frederik vinterferien

Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik
Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik
Foto: Martin Høien
Kronprinsparret nyder lige nu vinterferien i fulde drag med deres børn. Mary og Frederiks yndlingssted i netop vinterperioden er Verbier i Schweiz, der byder på noget ekstraordinært, hvis man er bidt af alpin skisport og vild natur.

Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik og børnene nyder vinterferien i Verbier i de smukkeste naturomgivelser i de schweiziske Alper.

Netop oplevelser udenfor i den friske luft betyder meget for kronprinsfamilien, der elsker kombinationen af fysisk aktivitet og storslået natur.

Mary og Frederik yndlingssted

Mary og Frederiks yndlingssted i netop vinterperioden har altid været Verbier i Schweiz, der byder på meget helt ekstraordinært.

Kronprinsparret har i mange år nydt vinterferierne i Verbier, hvor der er de mest fantastisk præparerede pister for skientusiaster, der kan nyde udsigten til smukke bjerge og kridhvid sne, så langt øjet rækker.

I det hele taget er Valais-området, hvor Verbier ligger, præget af den vildeste natur, så uanset om man står på ski eller bare er på vandretur kan man få sig en oplevelse for livet i denne paradisiske Alpe-region.

Tager skiliften til toppen

Liftsystemet er også helt i top, og man kan fra de nederste skisteder i 1250 meters højde komme op i 2700 meters højde på bare 11 minutter.

Mary og Frederik og børnene ankom til Verbier for næsten en uge siden, og de er ifølge planen først tilbage i Danmark, så kronprinsparret kan tage hul på deres arbejde mandag den 20. februar, og så børnene samme dag kan møde i skole.

Sammen med vennerne

Frederik og Mary og børnene har i Verbier som regel godt selskab af flere af kronprinsparrets nære venner, der ligesom Mary og Frederik har deres eget chalet i byen.

Derfor er der også ofte mulighed for at hygge med de gode venner, når skistøvlerne er sat på hylden, og der er tændt op i pejsen efter en lang dag på pisterne.

Læs mere om: