14. jan. 2024
Af Laura Dalgård Hansen, Luise Marie Bekker

Fantastiske billeder fra København: Se det nye kongepar på historisk karettur

Kong Frederik og dronning Mary på vej i karet.
Københavns gader var tæt pakket med mennesker, da Frederik og Mary begav sig ud på deres første karettur som kongepar.

Søndag den 14. januar er en historisk dag ud over alle grænser.

Danmark har fået en ny konge og dronning, og Frederik og Mary skal nu prøve en masse ting for første gang som kongepar.

Efter proklamationen på Christiansborg Slot begav de sig for eksempel ud på deres første karettur som kongepar.

Kong Frederik og dronning Mary var ankommet til Christiansborg Slot i bil, mens dronning Margrethe kom dertil i kareten, og da de skulle retur til Amalienborg Slot, havde de på symbolsk vis byttet køretøjer.

Københavns gader var tæt pakket med royale fans, der havde stået klar i timevis for at få et glimt af det nye kongepar i kareten.

Se de historiske og fantastiske billeder af Frederik og Marys første karettur som kongepar i galleriet herover.

Læs mere om: