15. okt. 2025
Af Ulrik Ulriksen

Fantastiske dage i godt selskab: Kronprins Christian nyder en efterårsferie, han aldrig vil glemme

Kronprins Christian nyder en velfortjent efterårsferie
Kronprins Christian nyder en velfortjent efterårsferie.
Foto: Dan Mariegaard
Annonce
For kronprins Christian er det fantastisk at holde efterårsferie fra det hårde slid på løjtnnatsuddannelsen på Antvorskov Kaserne i Slagelse. Kronprinsen har gang i en efterårsferie, han nok aldrig vil glemme.

Kronprins Christian nyder lige nu ligesom mange, mange andre unge danskere en velfortjent efterårsferie.

Få kongelige begivenheder og kendisnyt - direkte i din indbakke!

Normalt er kronprinsen i aktion på løjtnantsuddannelsen på Antvorskov kaserne i Slagelse, men i uge 42 har uddannelsen lukket ned, så eleverne kan slappe lidt af.

For kronprins Christian er det perfekt med ferie lige nu, for i dag skal Christian i helt privat regi fejres i anledning af sin 20-års fødselsdag.

Kongehuset har officielt markeret kronprinsens 20-års dag med en serie fremragende portrætter af fødselaren, der nok lader sig fejre privat omgivet af familie og venner på sin store dag.

Christian har fuld fart på i efterårsferien

Kronprinsen indledte efterårsferien med fuld fart på, da han for et par dage siden, mandag den 13. oktober, for første gang var med på en F-16 flyvning.

Annonce

Mandag eftermiddag lettede kronprinsen som medpassager i en F-16 jager fra Flyvestation Skrydstrup, og Christian fik en rundtur i Danmark af de ret vilde.

Med over 1000 kilometer i timen overfløj Christian det meste af kongeriget og fik blandt andet mulighed for at nyde udsigten til Kronborg i Helsingør fra sit cockpit.

Efter landingen dukkede kong Frederik op for at ønske Christian tillykke med luftturen.

Annonce

Selvom mange måske tror, at det var en fødselsdagsgave med flyvningen, så var det helt tilfældigt, at den fandt sted kort før 20-årsdagen.

Flyvningen med kronprinsen ombord var et symbolsk farvel til F-16 jagerflyet, som i løbet af 2025 udfases og afløses af det nye F-35 jagerfly.

Efterårsferien har altså budt på både rund fødselsdag og F-16 flyvning, så det er indtil videre en ret perfekt og i hvert fald uforglemmelig oktoberferie for kronprinsen, som på mandag er tilbage på kasernen for at fortsætte sin løjtnantsuddannelse.

Mere om: