Fem år siden sidst: Sådan vil kronprins Frederik og kronprinsesse Mary holde jul med børnene
Om det bliver hvid jul i Danmark i år, må tiden vise, men kronprins Frederik og kronprinsesse Mary får uanset hvad en varm og solrig jul.
Kronprinsparret og deres fire børn, prins Christian, prinsesse Isabella, prins Vincent og prinsesse Josephine, skal i år på privat juleferie i Australien hos Marys familie.
Kronprinsesse Marys to søstre, Jane Stephens og Patricia Bailey, bor begge på fødeøen Tasmanien, mens broren John Donaldson bor i en forstad til Perth, der er Australiens fjerdestørste by.
Det er ikke første gang, kronprinsfamilien holder jul i Australien, men det er fem år siden, at familien samlet besøgte Marys hjemland, oplyser kongehuset.
Kongehuset skriver således om kronprinsfamiliens jul i år.
”Kronprinsfamilien rejser i december på privat juleferie i Australien for at fejre højtiden sammen med H.K.H. Kronprinsessens familie. Det er fem år siden, at Kronprinsparret sammen med deres fire børn sidst besøgte Kronprinsessens hjemland.”