17. aug. 2023
Af Louise Rømer

Flere kommuner afslører: Sådan kommer du med til prins Christians fest

Prins Christian
Prins Christian
Foto: Martin Høien
Forleden var det Viborg Kommune, der afslørede deres plan for at udvælge to 18-årige, der får en invitation. Nu har Tønder og Esbjerg Kommune også fastlagt sig.

Prins Christian fylder 18 år den 15. oktober, og i den forbindelse er hans farmor, dronning Margrethe, vært for et gallataffel på Christiansborg Slot, hvor en række unge mennesker bliver inviteret med.

Repræsentanter fra et udvalg af ungdomsorganisationerne rundt omkring i landet bliver inviteret samt unge, som har markeret sig inden for sport, kunst og kultur.

Men også to 18-årige fra Danmarks kommuner samt Grønland og Færøerne får lov at komme med til den store begivenhed.

Forleden afslørede Viborg Kommune, hvordan de ville udvælge de to heldige unge mennesker, og nu er der nyt fra flere kommuner.

Bor du i Tønder Kommune, så skal du i gang med at spidse pennen - ifølge JV så vælger kommunen sine to repræsentater ud af alle dem, der sender en ansøgning.

I Esbjerg Kommune kommer der et opslag på de sociale medier, hvor du, hvis du altså er 18 år, kan finde et link til en formular. Kommunen vil herefter udvælge de to festgæster.

Læs mere om: