Annonce
8. nov. 2025
Af Lærke Valentin

Flere kongelige var samlet: Snart rejser dronning Mary også afsted

Dronning Mary rejser til udlandet mandag den 10. november. 
Dronning Mary rejser til udlandet mandag den 10. november.
Foto: Hanne Juul
Annonce
Snart rejser Dronning Mary til det land, hvor flere kongelige har været samlet de sidste par dage i anledning af den store begivenhed.

Det har vrimlet med kongelige de seneste par dage, og alle øjne har været rettet mod Belém i Brasilien.

Her bliver COP30 afholdt, og det har fået flere kongelige fra nær og fjern til at lægge vejen forbi og deltage i de mange arrangementer.

Senest har paladset i Monaco delt et billede af fyrst Albert og prins William i en snak, hvor de diskuterede globale miljøspørgsmål.

Abonnement på BILLED-BLADET

Herudover har det svenske kongepar, kong Carl Gustaf og dronning Silvia, også lagt vejen forbi Brasilien.

De var i landet den 6.-7. november, hvor de deltog i flere arrangementer vedrørende COP30 og mødtes med lokale og internationale repræsentanter.

På mandag bliver det så dronning Marys tur til at besøge Brasilien.

Hun rejser nemlig til Belém, hvor hun vil være fra den 10.-13. november, ifølge den kongelige kalender.

Under rejsen skal Mary blandt andet på en bådtur til en kakaoproduktion samt holde en tale ved et lanceringsevent om ny finansiering af klimatilpasning.

Annonce

Hun får også mulighed for at mødes med lokale aktører og repræsentanter fra COP30.

Dronningen skal ikke alene på tur, for hun skal nemlig følges med minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Jacob Jensen.

Sammen vil de være med til at sætte fokus på Danmarks fortsatte opbakning til klimasamarbejdet.

Mere om: