11. jul. 2025
Af Christinna Braun

Flere kongeliges navne dukker op på ny liste

Fotomontage: Prins Vincent og prinsesse Josephine samt grev Felix og prinsesse Marie.
Fotomontage: Prins Vincent og prinsesse Josephine samt grev Felix og prinsesse Marie.
Foto: Hanne Juul
Isabella, Marie, Vincent og Felix er blandt de mange navne på listen.

Alle forældre kender det: Hvad skal barnet dog hedde?

Nogle kigger måske endda i en bog fuld af navne for at lade sig inspirere.

Vi holder dig opdateret i vores nyhedsbrev!

Danmark Statistik har igen i år offentliggjort en liste over de 50 mest populære navne til børn født i 2024, og her er en række royale navne at finde på listen.

Blandt pigenavnene ses Isabella på en 23. plads, mens navnet Josefine er lige under på plads nummer 24.

Ingrid er på 34. pladsen, og Marie på 37. pladsen.

Prinsesse Isabellas gaver til 18-års fejringen i Aarhus

De populære royale drengenavne på listen er Felix, Vincent og Frederik, som ligger på henholdsvis 22., 35. og 44. pladsen.

I den danske kongelige familie kender vi jo flere med de navne: Prinsesse Isabella, prinsesse Josephine, dronning Ingrid, prinsesse Marie, grev Felix, prins Vincent og kong Frederik.

Top tre over de mest populære pigenavne er Emma, Ella og Luna, mens de hos drengene er Oscar, Carl og William – og hvem ved… Måske får vi en prins eller prinsesse med de navne på et tidspunkt?

Hele listen over de 50 mest populære navne for børn født i 2024 kan ses hos Danmark Statistik.

Mere om: