26. aug. 2024
Af Ulrik Ulriksen

Flot aften i historiske rammer: Kong Frederik ankommer i højt humør til vigtig reception

Kong Frederik ankommer til reception på Kronborg Slot i Helsingør.
Video: Ulrik Ulriksen / Still: Hanne Juul
Det var en særdeles veloplagt kong Frederik, der ankom til reception på Kronborg Slot i Helsingør.

Helsingør er centrum for politisk dialog og samarbejde, når den 33. Parlamentariske Østersøkonference – BSPC – finder sted.

Rabat på abonnement - spar op til 50 %

Det er Danmark, der har præsidentskabet for BSPC med Henrik Møller som præsident.

Kong Frederik deltager her til aften som æresgæst ved en reception, der afholdes i fantastiske rammer på Kronborg i forbindelse med konferencen.

Kong Frederik i godt selskab

Kong Frederik var i højt humør, da han ankom til Kronborg Slot, hvor han var i rigtig godt selskab.

Således deltager en række ministre ifølge planen i den vigtige reception.

Det er blandt andre vicestatsminister og forsvarsminister Troels Lund Poulsen, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen samt Folketingets formand, Søren Gade, hvilket understreger det danske engagement i Østersøsamarbejdet.

Mere om: