Flot jubilæumsfest: Prinsesse Benedikte i godt selskab med udenlandske gæster
Prinsesse Benedikte overværede forleden aften gallaforestilling i anledning af Neel Resling Halpern Fondens 25-års jubilæum.
Ved ankomsten til Bellevue Teatret i Klampenborg blev prinsessen modtaget af blandt andre Lisa Resling Halpern.
I anledning af Neel Resling Halpern Fondens 25-års jubilæum blev der opført en særlig gallaforestilling på Bellevue Teatret med dans, samt moderne og klassisk ballet, Benedikte overværede.
Neel Resling Halpern Fonden støtter og uddeler rejselegater til de bedste dansere i Danmark.
Prinsesse Benedikte i selskab med ambassadører
På den store aften nord for København var prinsesse Benedikte i godt selskab med mange fra kunstens og kulturens verden, og også flere udenlandske ambassadører fik prinsessen hilst på.
Benedikte var i selskab med blandt andre USA’s ambassadør Alan Leventhal og fru Sherry Marcus samt Israels ambassadør David Akov med frue.