11. jun. 2014
Af af Annelise Weimann

VIDEO: Prins Henriks fødselsdag på Château de Cayx

Prins Henrik og familien på Cayx i anledning af hans 80-års fødselsdag.
Prins Henrik og familien på Cayx i anledning af hans 80-års fødselsdag.
Foto: Lars. H. Laursen
Onsdag 11. juni er prinsgemalen 80 år, og det bliver fejret på Cayx - se en video med fødselaren og familien her.

Det var en glad prins Henrik, der fik lige præcis den start på sin fødselsdag, han havde ønsket sig.

Med et barnebarn i hver hånd og de andre i en flok rundt om sig kom prins Henrik ned ad trappen fra terrassen på Cayx og tog glad og smilende imod de mange pressefolk fra hele Europa, der var kommet til slottet for at hylde ham.

- Tak, tak, fordi De er kommet. Det er en dejlig dag, sagde prins Henrik, der hurtigt satte sig på en hvid bænk med dronningen på den ene side og børnebørnene alle vegne rundt om ham.

Bagefter bød fødselaren på et glas hvidvin i gården foran vinbutikken og løftede glad sit glas mod de mange danske turister, der var samlet i håbet om at få et glimt af prinsgemalen.

Det fik de, og bagefter sagde prins Henrik:

- Alle, der er her til stede, kom hen og få et glas af min vin. Den er god.

Derefter blev der vinket med danske flag, inden prins Henrik igen gik ind på slottet for at fejre dagen på den allerbedste måde: sammen med familien.

Se en video fra den hyggelige dag her:

Prinsgemalens 80-års fødselsdag på Cayx.
Prinsgemalens 80-års fødselsdag på Cayx.
Foto: Lars. H. Laursen

Læs mere om: