Fødselsdag: Udstilling om prins Henrik
Selv om prins Henrik ønsker en stille og rolig fødselsdag, når han den 11. juni fylder 80 år, er der mange, der gerne vil fejre ham.
På Frederiksborg Slot i Hillerød laver man en hel udstilling om fødselaren, og den åbner torsdag den 29. maj. Dagen før er hele den kongelige familie på besøg på slottet, hvor der afsløres et nyt portræt af prins Henrik, malet af Niels Strøbek. Allerede i1988 malede han sit første portræt af prinsgemalen, men nu 26 år efter, kommer der så et nyt.
Udstillingen på Frederiksborg slot fylder hele Riddersalen og fortæller om prins Henriks særlige rolle i det danske kongehus som den ene halvdel af regentparret. Udstillingen hedder "Prins Henrik af Danmark". For det er prinsgemalens titel.
Hvis han havde været arveberettiget til den danske trone, havde hans titel været prins Henrik til Danmark.