1. nov. 2022
Af Marianne Singer

Først var det kronprinsparret: Nu søger prinsesse Benedikte det samme

Kronprins Frederik sammmen med kronprinsesse Mary og prinsesse Benedikte.
Prinsesse Benedikte, kronprinsesse Mary og kronprins Frederik.
Foto: Lars H. Laursen
Både kronprins Frederik og kronprinsesse Mary samt prinsesse Benedikte er for tiden på udkig efter en ny kok til deres private husholdning.

Der er efterspørgsel efter gode kokke i den danske kongelige familie for tiden.

Først var det kronprins Frederik og kronprinsesse Mary, der søgte efter en ny kok til deres hof, og nu søger også prinsesse Benedikte efter en dygtig kok til sit køkken.

Et inspirerende miljø

Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary har søgt efter en engageret og faglig dygtig kok til et barselsvikariat hos dem, hvor ansøgninsfristen udløb mandag.

Du kan læse om det her

I stillingsannoncen skrev de blandt andet, at deres nye kok får mulighed for at arbejde i et inspirerende miljø og med sæsonens bedste råvarer blandt andet fra egen køkkenhave.

Med rundt i Danmark

Endvidere står der, at kokken kommer til at indgå i et stærkt fagligt team sammen med køkkenchefen og både kommer til at arbejde på Amalienborg og i Kancellihuset ved Fredensborg Slot samt andre steder, de opholder sig.

Blandt de daglige opgaver er tilberedelse af daglige måltider til både den kongelige familie, gæster og personale samt madlavning til større officielle arrangementer, private selskaber eller jagter.

Deltidsstilling

Også prinsesse Benedikte er for tiden på udkig efter en kok, til en deltidsstilling i hendes hof, som du kan læse om her.

I stillingsannoncen kan man blandt andet læse, at den nye kok skal være medansvarlig for indkøb, planlægning og tilberedning af måltider i det daglige og ved officielle arrangementer.

Læs mere om: