2. dec. 2020
Af Marianne Singer

Første gang efter blodprop: Prins Joachim gør indtryk med videohilsen

Prins Joachim. 
Prins Joachim.
Foto: Martin Høien
For første gang, siden prins Joachim blev ramt af en blodprop i sommer, har kongehuset igen delt en video med prinsen. I videohilsenen lykønsker han varmt med en jubilæumsfejring.

Det var et stort chok for kongefamilien og prins Joachim selv, da han i juli blev ramt af en blodprop i hjernen under et ophold på familiens franske vinslot, Chateau de Cayx.

Heldigvis kom han hurtig i behandling og fik det efter en operation igen bedre.

Kongelig lykønskning

Nu har kongehuset for første gang efter den voldsomme oplevelse igen delt en video med prins Joachim.

I videohilsenen lykønsker en veloplagt prins Joachim som protektor Diabetesforeningen tillykke med deres 80-års jubilæum den 12. december.

Mange ramte

Prins Joachim fremhæver i den særlige jubilæumshilsen, hvor vigtig Diabetesforeningens arbejde er i dag med mindst 280.000 danskere, der er ramt af diabetes.

Og tallet er desværre kun stigende.

- Der er tale om en anden form for epidemi, end den vi hører allermest om for tiden. Men mindst ligeså vigtigt, at også type 2-diabetes-epidemien faktisk bremses. Der skal oplysning, viden og forskning til, lyder det blandt andet fra prins Joachim.

Også en jubilæumsplakat af Morten Voigt, man kan købe for at støtte Diabetesforeningen, bliver nævnt af prins Joachim i videoen.

Bor og arbejder i Paris

Prins Joachim bor i Paris med sin familie og arbejder til daglig som forsvarsattaché i Den Danske Ambassade.

Prinsefamilien holder i år jul sammen med dronning Margrethe på Schackenborg Slot.

Fortalte på tv

Midt i november blev prins Joachim interviewet af DR Nyheders magasin 21Søndag, hvor han fortalte om sit nye arbejdsliv i Frankrig, om familiens hverdag under COVID-19-pandemien og om, hvordan blodproppen har påvirket hans liv.

Læs mere om: