
Første uge på Graasten Slot bød på lidt af hvert: Kong Frederik og dronning Mary nyder ferie med udfordringer

Kongeparret og deres tre børn prinsesse Isabella, 18, prinsesse Josephine og prins Vincent, 14, var i fokus på Graasten Slot i fredags, da der var festlig begivenhed med Livgardens vagtskifte.
Kongeparret og deres børn ankom mandag den 28. juli til Gråsten, hvor de blev officielt modtaget på byens torv.
Modtagelsesfesten var i strålende solskinsvejr, og også begivenheden med Livgardens Vagtskifte i fredags var præget af lunt og tørt vejr.
Der har dog i den seneste uges tid været flere dage med masser af regn i Gråsten.
Ja, faktisk har det til tider stået ned i stænger.

Frederik og Mary har hygget med børn og venner
Det er naturligvis en udfordring med så meget regn, når man holder sommerferie og helst vil være udenfor.
Alligevel har der været mulighed for en lille sejltur samt til hygge i haven med venner på slottet.

De lokale har bemærket, at der har været god aktivitet på og ved slottet den seneste uges tid, og det er noget, man sætter pris på i lokalområdet.

